Favoritter, Søgemaskineoptimering

Bliv SEO mester – Komplet SEO guide 2020

Indholdsfortegnelse

Introduktion til SEO-guiden

Denne SEO-guide er skrevet i august 2020 og dækker stort set alle de aspekter af SEO, du vil støde på i løbet af dit arbejde med at få en god Google placering. I guiden finder du både kildehenvisninger og eksempler. Guiden er inspireret af alle de store guides fra både Backlinko, Ahrefs, SEMrush & Moz, og det er også derfor, mange af eksemplerne linker til deres analyser. Guiden er dog skrevet med mit eget touch, tilføjelser og fra et dansk perspektiv. Når du gennemgår guiden, kan den virke ret omfattende, men du behøver ikke at implementere alle steps. Men desto flere steps du kan implementere, jo større chance har du for at få succes på Google!

 

SEO Basics Checklist

Når du skal starte på dit SEO-arbejde, er der nogle basic elementer du gerne vil have bare spiller fra start af. Her får du en komplet basic SEO-liste over ting, der bør være installeret.

1. Installer Google Search Console

Husk at installere Google Search Console. Det er et gratis og super kraftigt værktøj. Og så det gratis!

Google Search Console er designet til at tracke sidens performance i googles søgninger. Det er spækket med gode tools som f.eks.

    • Se hvilke keywords der giver trafik
    • Indsende Sitemap
    • Fixe problemer på hjemmesiden
    • Modtage beskeder fra Googles team Ja, og meget mere

Ja, og meget mere.

Search Console

2. Installer Bing Webmaster Tools

Husk at installere Bing Webmaster Tool. Det er et gratis program og har allerede et keyword research indbygget.

Måske tænker du, at det er lige meget, når du nu ikke selv bruger Bing. Men der tager du fejl, for der er faktisk en væsentlig del af alle søgninger i Danmark, der (stadig) sker gennem Bing.

Hele 9% af alle danske søgninger sker gennem Bing. Det er 13 millioner søgninger om måneden. Og her er der uden tvivl nogle, der også ville have søgt efter dig.

3. Installer Google Analytics

Husk for guds skyld at installere Google Analytic. Det er klart det bedste tool til at se, hvad der giver trafik, og hvordan dine brugere anvender din hjemmeside.

Google Analytics’ funktioner indeholder bla:

    • Se hvor meget trafik, der kommer fra Google
    • Se de sider, der giver mest trafik
    • Se om trafikken stiger og med hvor meget
    • Se andre sider og søgemaskiner, der sender trafik til siden
    • Se Bounce Rate – hvor mange af dine besøgende, der forlader din side uden at gå videre
    • Se viste sider – altså de sider dine besøgende besøgte

Se hvor lang tid dine besøgende blev på siden Husk at slå Google Analytics til Google Search Console, så giver Google Analytics nemlig nogle gode SEO-fif.

4. Installer Yoast SEO eller Rank Math SEO (Kun til WordPress)

Hvis du arbejder på en WordPress hjemmeside, så skal du installere Yoast SEO eller Math Rank.

    • Vælg Yoast som Premium
    • Vælg Math Rank som gratis

RankMath har på det seneste forbedret deres app så meget, at den kan erstatte Yoast Premium.

Keyword Research Checklist – Grundstenen af SEO

Så fik vi dækket ’the basics’. Nu skal vi videre til vores Keyword Research. Det er her du finder guldkornene, og det er her du skal tage ekstra meget notits. Keywords er direkte oversat ”nøgleord”. På dansk kalder vi det søgeord, fordi det er de ord, folk søger efter. Har du f.eks. en webshop, der sælger kattemad, så vil du gerne, at folk kan finde dig, når de går på google og skriver kattemad. Keyword Research dækker det fulde spektrum af søgeord – Dvs. hvad søger de ellers på, der ligner og minder om dit søgeord. Her er der mange taktikker, men en tommelfingerregel siger, at du skal satse på rigtig mange Keywords.

1. Find ’Long Tail Keywords’ med Google Suggest

Dette er klart en af de bedste måder til at finde Long Tail Keywords. Det er nemlig googles egne data og forslag. Long Tail Keywords er kort sagt, lange søgeterme som folk søger efter. Dette vil du gerne ranke på, da det er færre søgninger end en generel søgning, og du har større chance for at ramme et publikum, der faktisk vil ind på din side og kigge. Long Tail Keywords giver mindre trafik, men højere afkast og en mindre bounce rate.

    • Skriv et Keyword i Google
    • Tryk IKKE på enter

Google Suggest

Det Google foreslår, kaldes i daglig tale for Google Suggest. Fordi Google selv viser dem, så ved du, at disse Keywords er noget, der bliver søgt på. Kort sagt, så får du guld foræret af Google her, som du kan optimere din side omkring.

Pro Tip: Brug Keywordtool.io som samler og måler Google Suggest, så du får et bedre overblik over både Search Volume, CPC og Competition.

2. Find solide Keywords fra Google Keyword Planner

Google Keyword Planner er Googles eget søgeværktøj. Det er oprindeligt designet til Google Ads, men når det er sagt, så fungerer det godt til SEO også!

Google-Keyword-Planner

Det giver dig en værdifuld indsigt i, hvad der faktisk bliver søgt på. Du kan godt regne med, at de ting google foreslår i din Keyword Planner, er noget, der rent faktisk er trafik på. Samtidig giver det også et godt overblik over Search Volumen og Keyword Competion.

3. Brug forummer til at finde Keywords (Valgfrit)

Det er ikke altid sikkert, at dette er nødvendigt. Men det kan være en god idé at kigge inde på Reddit, Quora, Facebook og andre forummer til at finde gode søgeord.

4. Brug StoryBase og se data

Når du har klaret foregående steps, kan du gå over i StoryBase og se flere Keywords, søgefraser, spørgsmål og meget andet. StoryBase er en Premium version, men pengene er givet godt ud.

Med StoryBase kan du f.eks.

    • Se Keywords søge volume
    • Se søgefraser med dit Keyword
    • Se spørgsmål med dit Keyword
    • Oprette keyword lister, så du nemt har dem alle ved hånden
    • Analysere dit website for trafik

5. Brug Ahrefs til at gå i dybden med søgeord og finde flere

Når du har fundet en god liste igennem StoryBase, så kan du gennemtjekke dine keywords inde i Ahrefs, som giver lidt mere og dybere information end StoryBase. Du kan kopiere dine keywords direkte ind eller importere dem som .CSV-fil

Du kan også søge på enkelte keywords, så får du vist mere information om det enkelte keyword fra start.

6. Find ’spørgsmåls’ keywords (til blog!)

Skal du lave content og finde keywords til en blog, så kan du bruge answerthepublic til at finde ud af, hvad folk spørger om og få skabt content omkring det. Det er et gratis Tool, der giver et godt overblik over, hvad folk faktisk spørger om på Google, der kan være relevant for dit emne.

On-Page SEO Checklist

On-Page SEO er en vigtig del af hele SEO-spillet. Det giver både dine kommende besøgende en god og klar idé om, hvad din side handler om, samtidig med, at det giver Google en idé om, hvad din side indeholder. Nogle af tingene øger brugervenligheden og CTR, og andre øger din ranking faktor.

1. Skriv dine Title Tags til alle sider

Noget af det vigtigste, når vi snakker SEO, er, at brugerne ved, hvad din side handler om. De fleste CMS-systemer har en mulighed for at skrive sine egne Title Tags, og det er noget af det, du skal huske at gøre. Dine Title Tags skal fortælle, hvad din side handler om – på den simpleste måde.

Når du skriver dine Title Tags, skal du huske at inkludere dit Keyword i dine Title Tags. Men mere om det lige om lidt.
Title Tag ser sådan ud: Digital Marketing Bureau | Få Digital Succes -> Digimarketing.dk

Bemærk, at dette Title Tag fortæller kort og præcist, hvad du vil finde inde på siden.

Når du har installeret Yoast SEO eller Rank Math, skal det nok gå hurtigt med at få skrevet dine Title Tags og begge Tools hjælper dig også med at skrive dem.

Pro Tip: Når du skriver dit Title Tag, så husk at inkludere dit nøgle søgeord. I dette tilfælde var det Title Tag.

Pro Tip 2: Når du skriver dine Title Tags, skal du være opmærksom på længden af dit Title Tag. Google viser nemlig kun op til 580 pixel og altså ikke 60 anslag, som nogle guider efter.

Pro Tip 3: Kan du skrive dit Title Tag i mellem 500 – 580 pixel, så er du sikker på Google viser hele tid Title Tag. Rank Math giver dig muligheden for at se pixellængden på dine Title Tags.

2. Brug ’Modifiers’ i dine Title Tags.

Med Modifiers vil du komme til at ranke på en lang række long tail keywords, som ingen keyword tools ville foreslå.

Modifiers er kort sagt tillægsord / datoer og lignende. •

    • År 2016, 2017, 2018, 2019, 2020
    • Bedste
    • Review
    • Guide
    • Checkliste

Sådan får du Skal du f.eks. skrive et blogindlæg om SEO, så kan du skrive noget lignende:

3. Meta beskrivelser

Meta beskrivelsen er modsat Title Tags IKKE en ranking faktor. Derimod er det en klar CTR-faktor. Google annoncerede allerede i 2009, at hverken meta beskrivelsen eller de Keywords der måtte indgå er en ranking faktor. Men det giver dine besøgende en fin idé om, hvad der er på din side, hvad du kan tilbyde, og hvorfor de skal gå ind på netop din side ud af alle de andres. Når du skal skrive dine meta beskrivelser, så skal du huske følgende: •

    • Skriv sælgende – du skal skrive som en reklameannonce
    • Skriv kort og præcist – Giv de vigtigste og mest sælgende informationer

Ligesom Title Tags viser Google ikke alt, du skriver, hvis du skriver for meget. Du skal huske at holde dig under 980 pixel og gerne et sted mellem 900-980 pixel for at være sikker på, det hele kommer med. Ellers kan du miste kommende kunder, fordi de ikke aner, hvad dit indhold går ud på.

Under 980 Pixels:

Over 980 Pixels:

4. Inkluder dine keywords i din url

Når du bruger dine keywords i dine URLs, så fortæller du først og fremmest Google, hvad din side drejer sig om. Men du fortæller måske også en kommende besøgende, hvad din side handler om. URLs med keywords inkluderet, får generelt en bedre CTR.

Handler din blog f.eks. om hvordan, man får de perfekte negle, så skal du kalde den
https://www.eksempel.dk/faa-perfekte-negle

    • Det giver brugerne en god idé om sidens indhold
    • Det giver google en idé om sidens indhold
    • Det forenkler din URL-struktur – og nemmere for tilbagevendende brugere at huske

5. Brug korte URLs!

Hvorfor bruge korte URLs og ikke lange forklarende? Jamen, korte URLs ranker simpelthen bedre på Google. Backlinko analyserede 1.8 million links, og gæt hvem, der rankede bedst.

6. Indsæt dine keywords som det første i din H1

Når du skriver dine Title Tags, skal de gerne matche din H1. Begge steder skal dit keyword nemlig stå først. Så fortæller du Google en ekstra gang, at det content, der er på din side, matcher det, der får dine kommende besøgende til at klikke.

7. Brug dit keyword i de første 150 ord på din side.

Google har sagt, at de vægter de første 150 ord på siden, mere end de vægter resten af siden. Hvis du følger ovenstående eksempel, så kan det jo skrives nogenlunde sådan her:

8. Brug dit keyword i dine H1, H2, H3

Når du skriver dine overskrifter, skal du huske at tagge dem med H1, H2 eller H3 tags. Jo vigtigere dit emne er, jo lavere tal skal det have. H1 for overskrifter og H6 for det mindst vigtige på siden. Husk dog altid at følg det struktureret, så det går således

H1 – H2- H3- H4, H2-H3, H2-H3, H2-H3-H4

Bemærk, at jeg kun bruger én H1 og det skal du også gøre. For din H1 skal nemlig være den vigtigste og bredeste overskrift.

Du skal ikke forvente, at dette får dig til at ligge på side 1, men alle små forbedringer virker!

    • Brug dine H tags struktureret, så det vigtigste har det laveste tal. H1 for overskrifter og så ned af
    • Brug gerne dit keyword i alle dine H1, H2 og H3 tags – men overdriv ikke
    • Dine H1, H2 og H3 tags, kan få dig til at ranke højere for præcis de keywords

9. Optimer dine billeder

Billeder siger mere end 1.000 ord, og sådan har Google det næsten også. Desværre, for os, så er Google jo blind og kan derfor ikke se, hvad billedet drejer sig om i dybden.

Sørg derfor for at optimere dine billeder så godt som muligt. Der er flere parametre her, man skal være opmærksom på. •

    • Kald dine filnavne noget, der passer til billederne og ikke png_9129048 •
    • Brug aldrig store og små bogstaver i filnavnet sammen, da det kan skade din sitemap (Camel Case) •
    • Skriv Alt Text på dine billeder. Skriv det som du ville skrive normalt, men gerne detaljeret og kort •
    • Sørg for dine billeder har en passende filstørrelse – dette påvirker din hastighed, som er en ranking faktor. Billeder over der fylder mere end 1mb afhængig af størrelse, skal klart reduceres •
    • Sørg for dine billeder har det korrekte pixel forhold. Noget af det, der tager absolut længst tid, når du indlæser en ny side, er når billederne først skal justeres til af CMS systemet. Mange CMS gør det uden problemer, men det tager unægteligt længere tid, og i sidste ende påvirker det din ranking faktor negativt

10. Brug synonymer og LSI-sprog

Tilbage i de gode gamle SEO-dage, hvor Google stadig var spæd og knap så målrettet på brugeroplevelse, kunne man spamme sin side til med sine keywords. Det kaldtes Keyword Stuffing. I dag kaldes det Blackhat SEO, og du får en penalty fra Googles side. I dag bruger vi i stedet for synonymer og LSI-sproget. Du skal stadig skrive dit keyword et par gange, men så springer du videre til synonymer og LSI-eksempler.

    • Sådan starter du en blog
    • Start en blog
    • Hvordan starter man en blog
    • Hvordan laver man en blog i WordPress
    • Hvad kan en blog
    • Hvor kan man blogge

LSI er ord, der går sammen med dit keyword. Brug LSIGraph.com til at finde en masse andre ord, der kan gå sammen med dit keyword.

11. Brug eksterne links.

Når du laver content, skriver en blog, skriver tekster til dine landing pages eller andet, så skal du huske at linke eksternt. Du skal selvfølgelig kun linke til ting, der giver mening. Men Google læser dine links, og det giver din side mere troværdighed, hvis google kan se, du linker til noget, der matcher din side. Som du måske allerede har opdaget, så har jeg linket til Google her. Og det skal du også gøre – eller andre der giver mening.

12. Brug interne links

Det er næsten umuligt at springe dette trin over. Husk at brug interne links!
Interne links er ikke knapper eller menuer. Det er andre links, der kan placeres i tekst og somme tider bokse, da det kan afhænge af koden, og det indkodede H-tag. Skriver du på en side om Google Ads og skal nævne SEO, kan du jo passende linke til din side med SEO, et blogindlæg du har skrevet om SEO eller lignende.

Husk også at highlighte dine links med en anden farve eller understreg, så folk faktisk kan se der er et link. Det er fint at sætte mange interne links, men hvis folk ikke aner de er der, så hjælper de knap så meget.

Teknisk SEO Checklist Break it or Make it.

Ja, det var teknisk SEO, vi skulle snakke om. For teknisk SEO er nærmest altafgørende for, at alt det, du lige har lavet, kommer til at virke. Nogle gange, når du får overleveret en hjemmeside, kan der være en række fejl, der gør, at Google ikke ranker dine sider som de burde. Men det er heldigvis nemt at forhindre og fixe.

1. Identificer Crawl fejl

Efter du har gjort en hjemmeside klar med de foregående steps, er det første, du skal gøre at køre en crawling af hjemmesiden. Her kommer nogle måder, hvorpå du kan se, om der er fejl.

1. Brug Screaming Frog Seo Spider
2. Brug Ubersuggest
3. Brug Ahrefs

Når du bruger Screaming Frog, så kan du hurtigt og nemt få et overblik over alle de data, du har brug for og endda mere til. Du skriver den url, du gerne vil tjekke. Screaming Frog crawler så hele hjemmesiden, og du kan enten læse dataene i programmet eller trække en rapport ud i Excel.

NB: Du kan også bruge Google Console der giver dig et overblik over fejl. Du finder det under ”Dækning”

2. Find ud af om Google kan se dine sider

Nogle gange sker det, at alle kan se din side… undtagen Google. Du skal derfor sikre, at der ikke er nogle indlysende fejl og så anmode om at Google crawler den. Det tager noget tid for Google Bot, så hav tålmodighed.

Ser du derimod dette billede, så kan du ånde lettet op og så er du good to go!

3. Sørg for at din hjemmeside er mobilvenlig

Google lancerede for noget tid siden deres ’Mobile Index First’ hvilket betyder, at hjemmesider, der er mobilvenlige, automatisk vil blive ranket bedre end hjemmesider, der ikke er. Kort sagt – har du 2 hjemmesider med det samme indhold, hvor den ene er mobilvenlig, og den anden ikke er, ja så vil den, der er mobilvenlig ligge bedre på Google.

Du kan nemt tjekke om din side er mobilvenlig på Googles egen ’Test Af Mobilvenlighed

Bemærk: Siden kan godt være ‘mobilvenlig’ og stadig rende i nogle fejl. Sommetider betyder disse fejl ikke alverden, men det er altid en god idé at prøve at forbedre dem. Du kan se de mulige problemer i toppen ved siden af den gule trekant “Problemer med sideindlæsning”

4. Fix Ødelagte Links

Ødelagte links eller ’Broken Links’, som de også hedder, er super trælse at have. Ikke nok med, at det leder dine besøgende forkerte steder hen, men det smadrer også SEO.

Så, find dine ødelagte links, og fix dem i en fart. Du kan nemt og hurtigt finde ud af, om der er ødelagte links ved at køre en test i Screaming Spider Frog SEO. Her får du besked på, hvad kode din sider / URL’er har. Får du en 404 – SÅ FIX DEN.

Som du kan se, så har jeg én 404, og den skal selvfølgelig fixes i en fart.

5. HTTPS

Google siger ikke alt, men de har fortalt at HTTPS er en ranking faktor. Derfor skal din side være https og ikke http. De fleste udbydere som one.com, simply.com eller andre har gudskelov allerede redirected dit website. Hvis ikke, kan du nemt gøre det.

6. Test hastigheden på din hjemmeside

Hastigheden på din hjemmeside skal gerne være LYNHURTIG. Hastighed er nemlig en stor faktor indenfor ranking på Google. Man siger, at interessen skal skabes indenfor de første 3 sekunder, og så nytter det bare ikke noget, hvis din hjemmeside tager 5-6 at loade.

Der er mange måder at øge hastigheden på. Og det er en god idé at tjekke flere af måderne af:

Og de fleste tools giver dig også gode råd til optimering

Som du bemærker, så er der stadig noget at arbejde på. Dog skal det også nævnes, at jo flere ting din hjemmeside indeholder og kan – jo svære er det, at ramme de gyldne 100. Dog giver toolsne ofte svar på, hvad man bør ændre for at få en bedre score.

Content Checklist

’Content Is King’ er en meget udbredt talemåde blandt de digitale trolde. Og det er selvfølgelig ikke uden grund, at denne talemåde er så udbredt – for content er VIRKELIG vigtigt, hvis du gerne vil have en fed placering på Google. Dit content skal selvfølgelig gerne være SEO optimeret på bedste vis, så du har endnu nemmere ved at ranke godt på Google.

1. Lav noget fantastisk content med ’Skyskraber teknikken’

Kort sagt, så handler Skyskraber modellen om at finde en form for content, der er efterspørgsel på i din branche. Det kunne f.eks. være en SEO-guide, dine konkurrenter har udgivet. Nu tager du deres guide, omskriver den og skriver den bedre, og når du så er kommet i mål, kan du udgive den.

    • Find noget efterspurgt content
    • Omskriv det og skriv det bedre
    • Udgiv det nye content på din side

Mere information om Skyskraber modellen kan du læse om her:

2. Opdel dit indhold så det bliver læsevenligt!

Dem, der besøger din side, skal også læse, hvad du skriver. Det må altid være målet. Det gør du bare ikke ved at skrive ud i en lang smøre – uden hverken breaks, billeder og informations tips.

IKKE gør som på billedet her:

Gør som billedet her:

Det gør det nemmere at overskue for læseren og du vil helt sikkert opnå en lavere bounce rate, der som nævnt spiller ind på din ranking – mere om det lidt senere.

3. Lav content der går i dybden!

Tager du en million sider og analyserer dem som gutterne i Backlinko gjorde, vil du hurtigt finde ud af, at content der går i dybden med et emne, generelt ligger højere på Googles ranking stige end sider med overfladisk eller tyndt content.

Det betyder ganske enkelt, at når du skal dække et emne, så tag dig tiden til at gå i dybden, og dæk ALLE sider af det, du vil fortælle om. Lav en gennemarbejdet guide – ligesom denne – og ikke bare ”5 Tips Til Bedre SEO”.

4. Gør brug af Markup Schema

Det er officielt at Schema Markups har en effekt på din Google Ranking. Schema Markups er kort fortalt en måde at hjælpe Google med at læse dit indhold korrekt.

Når det er sagt, så er det ikke en hurtig ting lige at gøre. Og derfor anbefaler jeg, at du bruger googles testværktøj til strukturerede data. Det hjælper dig hurtigere end at skulle gøre det manuelt.

Schema kan være med til at give en række fordele på Google, hvor du f.eks. kan komme til at fylde mere i SERP. Se et eksempel her

Siden fra Dream-Bikes har som du kan se, fået en række stjerner, bedømmelse og udgør et mere synligt element på siden end sin pendant over fra Cargokid.

5. Fokuserer på at lave content til formater der virker LIGE NU

Temaet fra BuzzSumo har analyseret 100 millioner artikler for at se, hvilke artikler der klarede sig bedst i Google universet. Det, de fandt ud af, er, at de fleste af artiklerne genererer absolut ingen backlinks – øv øv.

Men de fandt samtidig også ud, at artikler der har ’strong reputation for original, authoritative content’, simpelthen klarer sig bedre. Hvad betyder “original, authoritative content” tænker du måske.

    • Content skrevet af eksperter
    • Originalt content (Primært fra undersøgelses institutter og industri studier)
    • Content der ikke blot er gammel content i nye klæder
    • Konkrete casestudier og eksempler fra virkeligheden
    • Evergreen content (Content der giver værdi mange år efter)
      • Et rigtig godt eksempel på evergreen content er f.eks. denne blog hvor Brian fra Backlinko tester 188 forksellige SEO-tools. Tak for kaffe!

Og, som Brian selv skriver, så var det hele arbejdet værd. Artiklen har nemlig til dato generet 9.000 backlinks, hvilket må sige at være noget af en præstation.

6. Brug flere forskellige medieformer til at lave dit content

Mange forskellige studier (ligesom dette her) viser, at når du vælger at bruge forskellige medieformer:

    • Virker det mere brugervenligt for dine besøgende
    • Ranker du bedre på Google Kort sagt betyder det, at når du skal lave dit content, så skal du bruge både
    • Billeder
    • Video
    • Visuelt grafik (GIFs, HTML5)
    • Infografik
    • Statistik billeder
    • Quizzer
    • Meningsmålinger

Det kan selvfølgelig være svært at benytte alle disse elementer, men jo flere, jo bedre. Og jo bedre ranking!

Link Building Checklist

Når vi snakker Linkbuilding, så snakker vi en NØGLEfaktor. Google har selv sagt, at Linkbuilding er en top-3 ranking faktor. Desværre er Linkbuilding en langtids krævende øvelse, hvis man gerne vil opnå en masse organiske backlinks. Alternativt kan man betale sig fra det, men det kan godt ende som en dyr affære.

1. Byg et stærkt netværk af backlinks med ’Guest Posting’

Når vi snakker ’Guest Posting’ så snakker vi om udgivelser på andres sider, som gæste udgiver. Der er 2 måder at gøre dette på. Der er den rigtige – og så er der den forkerte.

Den rigtige metode: Udgiv dine gæsteblogs på sider, der faktisk ligger indenfor feltet af, hvad du repræsenterer.

    • Det giver et målrettet publikum, der er interesseret i dit content. Hvilket giver flere besøgende og længere besøg

Den forkerte metode: Udgiv dine gæsteblogs på stort set alle sider.

    • Det giver absolut ingen mening at gøre dette. Det giver en masse trafik og en kæmpe bounce rate, som skader din google ranking

2. Kig mod dine konkurrenters backlinks

Hvorfor genopfinde hjulet, når dine konkurrenter kan give dig en kæmpe værdifuld indsigt. Der er flere måder at finde ud af, hvilke backlinks konkurrenterne har, men personligt bruger jeg Ahrefs. Er du på budget kan du bruge Link Explorer som er et freemium tool fra Moz.

    1. Log ind i Ahrefs.com
    2. Skriv din konkurrents URL ind
    3. Vælg Backlinks

Så kommer listen over alle deres backlinks op.

Du kan selvfølgelig ikke genskabe alle backlinks, da nogle af linkene kan være fra ejerens andre sider, sider vedkommende har et forhold til, eller hvis de har ansat en skribent til at udgive blogs på forums på vegne af dem. Men du kan helt sikkert finde en masse gode links, du kan drage fordel af.

    • Guest Post links
    • Interviews

3. Podcast

Du kan med fordel deltage som gæst i en podcast, hvis det er relevant for din side. Ud over at få et stærkt Backlink får du også målrettet trafik.

4. Brug influencers

Har du lavet content, der giver mening at nævne indflydelsesrige influencers i, så gør det. Husk at nævne det for dem via mail, og send dem et link til siden – måske deler de det!

Vil du ringes op?

Udforsk

Google Ads

Billede & Videoproduktion

Få et uforpligtende tilbud

Ring og få en snak på 70 60 57 75 eller brug kontaktformularen herunder​






    Scroll til toppen